Venue

Vores Venue der rummer 1000 kvm har været benyttet til at skabe kreative universer.
Vi har lagt tid og sjæl i, at renovere dette rum til vores main venue.

Kun fantasien sætter grænser

Med lys, lyd og unik rumdeling kan vores main venue på mere end 1000m2 danne ramme for enestående oplevelser.


I venuet bliver du mødt af et stort, lyst og åbent rum med mere end 7 meter til loftet. Fra de store og smukke vinduespartier fra den tilstødende private have, falder lyset smukt ind på det rustikke betongulv. Her er plads til noget helt specielt. Med sine imponerende 1000m2 kan venue rumme mere end 950 personer. I loftet er monteret sofistikerede lys- og lydsystemer, så rummet kan blive badet i farver og lyde der skræddersyet til eventet. Her er det kun fantasien der sætter grænser. 

Langs de rå betonspær er trukket gardiner der falder helt ned til gulvet. Med gardinerne er det muligt at opdele det gigantiske venue i flere mindre intime rum og universer, så man således kan lade gæsterne bevæge sig fra det ene univers til det andet med blot få skridt. Venuet er ydermere udstyret med Nordens største privatejede LED skærme der måler hele 6x3 m. Med kalorifere varme i venuet er du altid sikret en behagelig rumtemperatur uagtet årstid. 

Foruden unikke fysiske rammer huser venuet også den ideelle setting for opsætningen af digitale konferencer og livestreaming.

Venuet er ideelt til konferencer, award- og prisuddelinger, produkt- og bil lanceringer, koncerter, kunstudstillinger og firmaarrangementer i alle former og farver. Uanset hvad opgaven måtte indebære er vores team af event-specialister klar til at skabe mindeværdige oplevelser!

Fabrikken som blev bygget af A.P. Møller Mærsk i 1962 til produktion af plastiksortering og senere sortering af plastaffald, har en unik atmosfære og et utal af muligheder med høje lofter og svævende plateauer. 

No items found.